Benzodiazepiner afhængighed på recept

Lægemidler i gruppen benzodiazepiner anvendes primært til tre specifikke formål: lindring af angsttilstande, behandling af epilepsi og kramper samt visse andre neurologiske lidelser. I denne tekst fokuseres der på de to førstnævnte anvendelsesområder. Benzodiazepiner udgør en omfattende kategori af stoffer med meget ensartede virkningsmekanismer. Variationerne mellem de enkelte præparater knytter sig hovedsageligt til, hvor hurtigt de optages i organismen, samt tempoet for deres efterfølgende udskillelse.

Hvis et benzodiazepin derimod benyttes som sovemiddel, er det ofte afgørende, at det nedbrydes relativt hurtigt. På denne måde undgår man at være påvirket den følgende morgen, ligesom stoffet ikke akkumuleres i kroppen. Som udgangspunkt er det sjældent nødvendigt at kombinere et angstdæmpende middel med en sovepille. Hvordan fungerer benzodiazepinerne? Benzodiazepiner besidder flere forskellige egenskaber.

De virker blandt andet beroligende. Effekten indtræder forholdsvis hurtigt og er markant. Benzodiazepiner medfører få bivirkninger og er økonomisk overkommelige i indkøb. Tidligere herskede der en tro på, at de var helt uproblematiske at anvende. I dag er det dog velkendt, at de kan medføre afhængighed og give bivirkninger, der strækker sig over lang tid. De mest kritiske ulemper ved benzodiazepiner er følgende: De kan skabe afhængighed hos brugeren.

Benzodiazepiner kan desuden medføre en uønsket følelse af træthed. Hvis man benytter benzodiazepiner i specifikke enkeltsituationer, kan det påvirke reaktionsevnen. Af samme årsag kan benzodiazepiner svække evnen til at føre motorkøretøj sikkert. Når ældre mennesker anvender benzodiazepiner, øges risikoen for faldulykker og heraf følgende knoglebrud, såsom hoftebrud.

Hvem har gavn af benzodiazepiner? Benzodiazepiner benyttes primært til behandling af tilstande præget af angst, indre uro og spændinger. De anvendes overvejende i kortere perioder. Undtagelsesvist kan et begrænset antal tabletter bruges som beroligende medicin til personer i akutte kriser, der har svært ved at sove. Præparaterne finder stor anvendelse ved behandling af søvnløshed, men bør kun tages enkelte nætter og ikke fast hver aften.

Problemet er nemlig, at effekten aftager, såfremt de indtages fast gennem flere uger. Benzodiazepiner benyttes også lejlighedsvis i den indledende fase af en depressionsbehandling, som ofte er ledsaget af svær søvnløshed. I ganske særlige tilfælde kan de anvendes til længerevarende angstbehandling, hvor andre tiltag ikke har været tilstrækkelige, men dette er en opgave for en speciallæge i psykiatri.

Endelig bruges visse varianter til at behandle specifikke former for epilepsi og andre neurologiske sygdomme. Kan man blive afhængig af benzodiazepiner? Benzodiazepiner bør først og fremmest anvendes i korte intervaller eller som enkelte doser. Speciallæger i psykiatri kan i helt ekstraordinære tilfælde ordinere dem over længere tid.

Hvis man indtager benzodiazepiner regelmæssigt i mere end få måneder, kan det medføre betydelige vanskeligheder med at stoppe behandlingen igen. Der kan opstå alvorlige abstinenssymptomer, som i værste fald kan være livstruende. Disse kan manifestere sig som angst, uro, søvnløshed, rysten og endda krampeanfald. Symptomerne kan optræde flere uger efter, at den sidste dosis er indtaget.

Man må derfor aldrig standse brat med at tage benzodiazepiner. Det er nødvendigt at planlægge en gradvis nedtrapning sammen med sin læge, hvis man har været i behandling gennem længere tid. Ved ophør med medicinen er der naturligvis også en risiko for, at den oprindelige lidelse, såsom angst eller søvnløshed, vender tilbage. Hvis man tager benzodiazepiner fast i flere måneder, risikerer man, at den beroligende effekt gradvist forsvinder.

I visse tilfælde kan det da blive nødvendigt at øge dosis for at opnå den samme virkning. Endelig kan nogle personer udvikle depression ved langvarig brug af benzodiazepiner. Der er ligeledes risiko for, at medicinen svækker hukommelsen og andre intellektuelle færdigheder. Dette kan være særligt risikabelt for ældre borgere.

Hvilke forholdsregler skal man tage ved brug af benzodiazepiner? Ved indtagelse af benzodiazepiner skal man være opmærksom på, at medicinen kan påvirke reaktionsevnen negativt. Dette kan skabe problemer ved bilkørsel eller betjening af farlige maskiner. Man bør derfor have afprøvet medicinen nogle gange under trygge forhold, så man ved, hvordan hjernen reagerer på stoffet.

Benzodiazepiner må aldrig kombineres med alkohol, da samspillet kan give en fuldstændig uforudsigelig virkning. Ældre mennesker bør kun modtage meget lave doser. Dette gøres for at undgå, at de bliver for sløve af medicinen. De risikerer ellers at falde og pådrage sig alvorlige skader. Ved langvarig brug af benzodiazepiner er der fare for både tilvænning og afhængighed.

Hvis man stopper pludseligt efter lang tids anvendelse, kan det i visse tilfælde udløse kramper og voldsomt fysisk ubehag i form af abstinenser efter nogle dage. Krampeanfald med dødelig udgang er beskrevet helt op til flere uger efter ophør. Det er derfor afgørende, at udtrapningen sker efter aftale med lægen. Hensigtsmæssig brug af benzodiazepiner Benzodiazepiner har deres primære berettigelse ved kortvarig anvendelse.

Der hersker usikkerhed om den terapeutiske værdi ved at tage dem over længere tid. Efter en længere periode med daglig brug får mange mennesker svært ved at lægge medicinen væk. Benzodiazepiner fungerer sandsynligvis bedre og bevarer effekten i længere tid, hvis man undgår daglig indtagelse. Normalt bør man ikke anvende sovemidler hver dag i mere end to uger.

Angstdæmpende medicin bør ikke tages dagligt i mere end fire uger - medmindre det er specifikt ordineret af en speciallæge i psykiatri. Før en sådan angstbehandling iværksættes, skal andre behandlingsformer, herunder samtaleterapi, være afprøvet først. Enkelte oplever efter nogen tids brug, at medicinen virker dårligere, eller at der opstår nye symptomer.

Dette er et tegn på, at medicinen ikke længere er velegnet til at behandle de pågældende gener. I så fald bør man kontakte sin læge. Den anbefalede dosis må aldrig overskrides. Sker dette, forøges risikoen for at udvikle afhængighed markant. Evnen til at føre bil og håndtere maskiner er reduceret i timerne efter indtagelse af en benzodiazepin-tablet.

Regelsæt for bilkørsel ved brug af benzodiazepiner Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet retningslinjer for blandt andet medicin og kørsel. Det fremgår heraf, at visse stoffer med lang halveringstid, som eksempelvis nitrazepam, clonazepam og diazepam, ikke er forenelige med at køre bil. Disse lægemidler udgør en væsentlig risiko for færdselssikkerheden, og deres effekt kan ofte sammenlignes med promillekørsel.

Andre præparater med en kort halveringstid på maksimalt 10 timer kan i nogle tilfælde være forenelige med bilkørsel. Dette gælder for eksempel triazolam, zopiclon og zolpidem. Ved opstart af fast behandling med benzodiazepiner eller lignende midler, samt ved væsentlig dosisforøgelse, bør der som regel udstedes et kørselsforbud, der typisk varer nogle uger.

Der henvises i øvrigt til vejledningen om helbredskrav til kørekort fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Ønsker du yderligere information?