Anmeldelse af erhvervsbetinget lidelse

Omstruktureringen medfører ingen ændringer i behandlingen af arbejdsskader, private skadeserstatningskrav og andre lignende sager - sagsbehandlingen fortsætter uforandret. AES overtager samtlige funktioner fra det tidligere Arbejdsskadestyrelsen. AES står desuden for udbetaling af kompensation for erhvervssygdomme og indkrævning af AES-bidrag gennem Samlet Betaling fra virksomheder.

Hvad defineres som en arbejdsskade? Begrebet arbejdsskade omfatter to distinkte kategorier: Erhvervssygdom og arbejdsulykke. En erhvervssygdom er en tilstand eller lidelse, der er fremkaldt af belastninger i arbejdsmiljøet. Forbindelsen mellem disse belastninger og sygdommen skal være dokumenteret gennem medicinsk videnskab. Når tilstrækkelig medicinsk dokumentation påviser, at en sygdom er udløst af en specifik påvirkning, bliver sygdommen og påvirkningen optaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Denne liste revideres løbende for at afspejle den nyeste forskning. Revisionen foretages af Erhvervssygdomsudvalget, som består af repræsentanter fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets organisationer. Lægen har pligt til at rapportere til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis denne konstaterer eller har mistanke om, at en patient har udviklet en arbejdsbetinget lidelse eller har pådraget sig helbredsmæssige gener som følge af skadelige forhold i sit arbejde.

Rapporteringen skal ske uden unødig forsinkelse og senest 8 uger efter, at lægen eller tandlægen er blevet opmærksom på erhvervssygdommen eller den skadelige påvirkning samt den formodede sammenhæng med arbejdet. Der er flere formål forbundet med at anmelde alle tilfælde af erhvervssygdom: Sikring af den tilskadekomnes ret til erstatning, forebyggelse af fremtidige arbejdsskader og øget bevidsthed om, hvilke sygdomme der kan være relateret til arbejdsmiljøet.

Anmeldelsespligten påhviler enhver læge, uanset om denne er praktiserende, ansat på et hospital, en klinik eller en institution, eller beskæftiget i et arbejdsmiljøcenter, samt enhver tandlæge. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan pålægge lægen en bøde i tilfælde af for sen rapportering. Afgørelsen om straf træffes på baggrund af en konkret vurdering, hvor lægens journalnotater indgår som et væsentligt element.

Anmeldelsespligten kan ophøre, såfremt lægen har sikret sig, at sygdommen allerede er rapporteret til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. En arbejdsulykke defineres som en fysisk eller psykisk skade, der opstår pludseligt eller inden for 5 dage, og hvor der er en direkte forbindelse mellem arbejdet - eller de omstændigheder, arbejdet er udført under - og årsagen til skaden.

Det er arbejdsgiverens ansvar at anmelde arbejdsulykker til arbejdsgiverens forsikringsselskab hurtigst muligt og senest 9 dage efter ulykken. Arbejdsgiveren skal desuden rapportere en arbejdsskade, hvis medarbejderen er sygemeldt i mere end 5 uger eller ikke er vendt tilbage til fuldt arbejde 5 uger efter skaden. Den praktiserende læge har ikke en direkte pligt til at anmelde en arbejdsulykke, men har mulighed for det, ligesom patienten selv eller dennes fagforening kan anmelde en arbejdsulykke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I disse tilfælde er fristen for at anmelde en arbejdsulykke 1 år efter, at skaden er sket. Hvordan foretager lægen en anmeldelse? Anmeldelse af erhvervssygdom foregår digitalt via platformen Anmeld en erhvervssygdom ESS. Anmeldelsessystemet er overskueligt og består af en enkelt side, der indeholder en række hjælpemidler til valg af diagnose og påvirkning.

For at anmelde i det digitale system kræves en digital signatur for virksomheder. Hvis lægen ikke allerede har en sådan, kan den bestilles hos NemID.

Når lægen anmelder elektronisk, sendes anmeldelsen automatisk til både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet. Godtgørelse for anmeldelsen udbetales ligeledes automatisk, så lægen ikke behøver at indsende en elektronisk faktura. Hvem er dækket af arbejdsskadelovgivningen? Personer, der er ansat til at udføre arbejde i Danmark for en arbejdsgiver, hvor arbejdet kan være: lønnet eller ulønnet, varigt eller midlertidigt, eller af forbigående karakter.

Når en anmeldelse er foretaget, modtages den af både Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdstilsynet analyserer de påvirkende faktorer med henblik på at styrke den forebyggende indsats. Hvordan forløber sagen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring? Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler anmeldelsen og træffer en afgørelse om, hvorvidt skaden kan anerkendes, og dermed giver ret til ydelser i henhold til loven.

Yderligere information om sagsforløbet vedrørende arbejdsskader kan findes på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside. Hvad er en funktionsattest? Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anmode den skadelidtes praktiserende læge om at udfylde en funktionsattest. Disse attester omfatter en række somatiske og psykiske følger af arbejdsskaden og indeholder specifikke spørgsmål, som den praktiserende læge skal besvare.

Attesten anvendes typisk i den fase af sagsbehandlingen, hvor der skal tages stilling til fastsættelse af procentvis méngrad og dækning af behandlingsomkostninger. En oversigt over attesterne findes på Lægeforeningens hjemmeside, og funktionsattesterne kan søges frem her. Der er fastsatte takster for både anmeldelse og udfyldelse af funktionsattester.

Hvilke ydelser kan patienten have ret til? Hvis en anmeldt skade bliver anerkendt, kan patienten efter loven være berettiget til en række ydelser: Godtgørelse for varigt mén som følge af de gener, arbejdsskaden medfører i dagligdagen. Dette vedrører en permanent tilstand, hvor følgerne ikke kan forbedres. Efterladte kan omfatte ægtefælle, samlever eller registreret partner og kan være berettiget til et overgangsbeløb eller en løbende erstatning.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring undersøger i sagsbehandlingen, om den efterladte opfylder betingelserne for erstatning. Efterladte børn har ret til erstatning for tab af forsørger, indtil de fylder 18 år. Erstatningen kan søges forlænget til det